Velkommen til Løgstør Bådelaug

Løgstør Havn ejes og drives af Vesthimmerlands Kommune.
Bådepladserne i Vestre Bådehavn og Kanalhavnen administreres af Løgstør Bådelaug, der anviser bådepladser, opkræver pladsleje og i øvrigt driver lystbådehavnen iflg. aftale med kommunen.
De Sorte Fiskerhuse på Havnevej, er privatejede og beliggende på kommunal grund, – grundleje og forbrug opkræves ligeledes af Løgstør Bådelaug.

Bådelauget administrerer ca. 120 faste bådpladser og i sommersæsonen anløbes Løgstør Havn af flere tusinde gæstesejlere, ligesom der afholdes flere faste arrangementer og events på havnen, såsom Muslingefestival, Træskibsfestival og Kanaljazz.

Løgstør Bådelaug kan servicere gæstesejlere med div. facilliteter, såsom sejlerkøkken, klubhus, mastekran og dieseltank.

Løgstør Bådelaug blev etableret i 2017, ved en sammenlægning af Løgstør Sejlklub og Kanalens Bådelaug.
Løgstør Bådelaug ønsker med denne hjemmeside, at orientere sine medlemmer med praktisk information om foreningens virke, ligesom vi ønsker, at byde gæstesejlere og andre brugere velkommen på Løgstør Havn.

I forhold til faste anlæg og øvrige havnefacilliteter, henviser vi til Vesthimmerlands Kommune, som ejer af Løgstør Havn, og med hensyn til turistinformation, henviser vi til Visit Vesthimmerland, Muslingebyen og Turistkontoret m.v.

Modtag information fra Løgstør Bådelaug via e-mail